Menu Luk

Rhône

Côtes du Rhône er Frankrigs næststørste vinregion og én af danskernes favorit vinregioner på grund af de saftige og hovedsageligt tørre og krydrede vine. De har fylden og varmen, der passer godt til kølige dage på vores breddegrader. I regionen produceres hovedsageligt rødvine, men også særdeles dejlige hvidvine og rosévine.

Der er stor forskel på vinene i det nordlige Rhône og i det sydlige Rhône, der er adskilt af Frankrigs mest vandrige flod, der er 812 km lang og som løber gennem Genevesøen og ind i Frankrig, videre mod Jurabjergene og Alperne mod syd. I Lyon løber floden sammen med Saône ved Rhône og fortsætter ud i Middelhavet. I det nordlige Rhône er klimaet kontinentalt med lange varme sommerdage og kølige, ofte barske vinterdage. Klimaet er influeret af mistralvinden, der kan blæse helt op til 180 km i timen. Vinene har derfor et lidt køligere udtryk og passer glimrende til fyldige retter. Karakteristikken af vinene er ofte noter af urter og grønne oliven. Syrah er den eneste rødvinsdrue, der er tilladt at fremstille i denne region, der er AOC kontrolleret (appellation d’origine contrôlée), og garanterer ægtheden af en vin.  Hvidvinene laves på Marsanne, Roussanne eller Viognier og giver bløde, aromatiske og let cremede vine. AOC Appellationerne i det nordlige Rhône er Château-Grillet, Cornas, Condrieu, Côte-Rôtie,  Crozes Hermitage, Hermitage, Saint Joseph og Saint Péray. Det nordlige Rhône udgør mindre end 5% af den samlede vin produktion i hele Rhône.

I det sydlige Rhône er klimaet mere middelhavsagtigt med milde dage om vinteren og meget varme dage om sommeren. Det er én af de varmeste vinregioner i Frankrig. Tørken kan være et problem, men begrænset kunstvanding er tilladt og vinstokkene bliver beskyttet af sten, der absorberer varmen. Både vinene og vejret passer til lettere retter som grøntsager, salater, fisk og simre-retter. Der dyrkes vine på flere druevarianter og de fremstilles hovedsageligt på Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Cinsault der karakteriseres som fyldige og runde tannin-rige vine med noter af blommer, chokolade og modne mørke frugter. Vinene på den højre side af floden, hvor Château  Signac er beliggende, er en lille smule lettere og mere frugtig. Hvidvinene produceres hovedsageligt på Grenache Blanc, Marsanne, Roussanne og Viognier, dog ikke i store mængder. Stilen kan variere fra de sprøde og friske til mere fyldige og aromatiske vine. AOC Appellationerne i det sydlige Rhône er Beaumes de Venise, Cairanne, Chateauneuf-du-Pape, Côtes du Luberon, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Côtes du Vivarais, Gigondas, Grignan-Les Adhemar, Muscat de Beaumes de Venise, Lirac, Rasteau, Tavel, Vacqueyras og Vinsobres. 

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Du skal være over 18 år for at besøge denne hjemmeside.

Er du over 18 år?

Ja! luk mig ind

Desværre, ikke endnu